fredag den 1. januar 2010

Grand Prix løb: Nytårsløbet!

5 km - Tid: 21.10

Et nyt år - en god start...
Jeg har nu igennem lang tid blot luntet og hygget på mine træningsture... Jeg har ikke løbet med ur - og tit med selskab - og så har jeg øvet mig i at tage mindre skridt, da dette har syntes gavnligt for min lyskenskade. Så min træning har været styret af lyst, hygge og trangen til at få blæst hovedet igennem ind imellem! :-) - og hele tiden med fokus på ikke at have ondt eller at provokere min skade...
Nytårsløbet 2010 har jeg længe ville deltage i - og det har været mit mål for "første konkurrence efter skaden" - som jeg fik i juni 2009... Nytårsløbet er starten på sæsonen - og starten på et nyt løbeår - og det er altid en god kickstart for træningen i de mørke måneder, hvor det kan være svært at nå ud i dagslys.
Mine forventninger til migselv før løbet var ganske beskedne. Jeg kan tit være bekymret før et løb eller have et par fornemmelser eller undskyldninger, der kæmper med mit enorme konkurrencegen - men før nytårsløbet var det ligesom bare et fakta, at jeg ikke ville kunne løbe stærkt. Jeg havde ikke taget ur på, da jeg ikke var så interesseret i tiden, der jo uanset ikke ville være fantastisk - og jeg valgte at starte lidt bag i feltet og koncentrere mig om at holde et tempo som jeg følte kunne holde hele vejen. Men da jeg så var kommet fra start - så gik det bare godt! Faktisk så godt, at jeg holdt lidt igen for ikke at gå død. Men jeg gik ikke død! :-) Jeg gennemførte i en for mig overraskende god tid og med et overskud jeg ike troede jeg ville have - og bedst af alt: Jeg havde INGEN problemer med min skade! Mærkede absolut intet!
Så - jeg er bare glad og topmotiveret for både træning og for at kunne deltage i de planlagte løb i 2010... :-)
-
Top 10:
1. Amanda Grønning Tid: 00:19:36
2. Maja Ovesen Tid: 00:20:26
3. Emma Engel Nielsen Tid: 00:20:40
4. Liv Kofod Tid: 00:20:41
5. Ditte Toudal Tid: 00:20:49
6. Anette Bidstrup Tid: 00:20:56
7 . Annette Petersen Tid: 00:21:05
8. Charlotte Westh Nielsen Tid: 00:21:06
9. Lotte Helms Kjær Tid: 00:21:10
10. Katinka Skovgaard Tid: 00:21:21
-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar