søndag den 18. marts 2012

Gran Prix løb: Nyvestløbet

Min anden sejr i et Grand Prix løb!

Den havde jeg ikke lige set komme - men der var heller ikke så mange med...

Jeg studerer om lørdagen i Odense - så egentlig kunne jeg ikke være med - men havde besluttet at blive hjemme i dagens anledning - og for at få en hyggedag med familien!

Vejret var meget fugtigt og tåget - hvilket ikke er helt foreneligt med min astma - men til gengæld holdt det de først pollen væk fra min luftveje, så det hjalp en del på vejrtrækningen!

Tre af ungerne skulle også løbe: Mathilde, Oliver og Kamille - så de lagde ud! Mathilde kom ind på en rigtig flot andenplads - og et godt stykke før den første dreng, så det var bare super! Oliver, der havde spillet forbold om formiddagen, gav den hele armen - og Kamille løb som altid i mål med et stort smil! Hun er så stolt over, at hun nu kan løbe alene (hvilket hendes mor eller ihærdigt har forsøgt at ændre på - hun bliver så stor - SNØFT!) :-)

Da ungerne var kommet i mål tog jeg en opvarmningsrunde lige op til starten - og da jeg kom til start stod min yndlingskonkurrent Anette Bidstrup i sit helt almindelig tøj! Hun skulle ikke løbe... ÆV DA! Et løb er altid lidt sjovere, når Anette er med - for den indbyrdes konkurrence vi har, gir lige det hele et ekstra pift! Men hun informerede mig om at feltet ikke var så stort - så jeg skulle bare give den gas! Og det gjorde jeg så :-)

Jeg har siden sidste løb ikke trænet vildt målrettet - faktisk kun interval en enkelt gang - så normalt til et løb, hvor jeg er usikker på om jeg nu kan komme helt op i gear, der holder jeg lidt igen i starten for ikke at gå død. Jeg har prøvet at gå død én gang - og det glemmer jeg bare aldrig - selvom det er længe siden...! Men det betyder så også, at jeg nogen gange er kommet i mål og har tænkt "FOR HULAN - jeg kunne godt have givet den en lille skalle til"... Derfor var taktikken for dagen at give den maks gas fra starten - og så se om ikke det kunne holde! Jeg havde bildt mig selv ind, at dette løb ikke var særlig bakket (af en ukendt årsag) - så det gav ekstra motivation til min taktik! :-)

Da løbet gik igang var jeg godt med fra starten... En af de unge kvindelige løbere, lagde sig påfaldende helt op i nakken på mig - og da vi løb forbi hendes træner efter først kilometer råbte han: "Sådan der - og så holder du dig bare helt tæt på resten af løbet"! Det er sgu da flaterende at være hare! :-) - og gav et ekstra boost - for f.... om jeg skulle have hende pustende i nakken alle 6,4 km!! Jeg er en udpræget alene løber - og jeg kan ikke ha, når nogen klæber op ad mig i et løb! Heldigvis får det den effekt at jeg giver den lige lidt ekstra - så egentlig er jeg en elendig hare! :-) Så der gik ikke lang tid før jeg igen løb "alene"...

Bakkerne var der - som sagt - en del flere af en ventet. Men heldigvis er der altid en nedad, når der har været en opad - så det jævnede sig ud! Men da vi nåede de 5 km kunne jeg godt mærke, at nu var jeg ved at være mør... Jeg kan se på mit ur efterfølgende, at jeg har løbet to af kilometerne under 4 min/km - så det er jeg godt tilfreds med - hvor sidste kilometer er på 5.03 :-)

Pulsmæssigt var jeg oppe på en maks på 174 bpm - så det er som det plejer under et konkurrenceløb...

Jeg kom i mål på 26.35 - hvilket er 5 sekunder hurtigere end sidste år :-) - så jeg er vældig godt tilfreds!

 

søndag den 22. januar 2012

Årets første grand prix løb!

- i hvert fald for min del, da vi endte med ikke at deltage i nytårsløbet - på grund af uovervindelig træthed mm... ;-)

Men alle ungerne og jeg deltog i Aarsdaleløbet.
Det er sjovt med dette løb - det er altid HUNDEkoldt den dag løbet afvikles... Denne gang var det slud og blæst, der udfordrede varmegraderne!
Til gengæld har de et genialt rum ved dette løb - hvor der er toiletter og masser af varme - og hvor ungerne efter løbet kan sidde i diverse sofaer indtil de voksnes løb er færdigt. Det er bare perfekt!

Nå - men ungerne startede! Jeg overvejede om jeg skulle løbe med Kamille fordi dette er et løb der er vigtigt at varme op til - idet alle bakkerne ligger i starten af løbet - men hun synes det er så fedt at være så stor at hun nu kan løbe alene, så det ville jeg ikke tage fra hende! :-)
Mathilde - der har trænet lidt her henover efteråret - var klar forrest i feltet - og Kristoffer, Oliver og Kamille lige bag - og så var det bare afsted!
Feltet så godt ud for Mathildes vedkommende - og det var da også tydeligt, at hun havde en god dag på den kuperede distance. Hun kom i mål på en flot andenplads!
Kristoffer og Oliver kæmpede sig op over bakkerne og kom ind lige efter hinanden med Kristoffer i spidsen - og til sidst kom Kamille - storsmilende og stolt over at ha klaret endnu et løb uden følge! :-)
Lykken var også stor da samtlige børn kunne tage en lodtrækningspræmie med hjem! Fantastisk!

Da ungerne var placeret godt i varmestuen - var det de voksnes tur...
Jeg var - som altid ved første løb - nervøs for formen og om jeg overhovedet kunne følge med! Jeg starter altid lidt langsomt i et nyt år - og havde en ekstrem sløv december! Faktisk var jeg overbevist om at løbeentusiasmen havde forladt mig helt, da vi nåede årsskiftet... Heldigvis kom den istedet igen med 2012 og de første 3 uger i det nye år har stået på hård træning - a la Bjarne - med interval snart hver og hveranden dag! (- sådan føles det i hvert fald for en interval-hader som jeg!!).

Ved starten var mine tæer dybfrosne - hvilket de også altid er ved dette løb - og jeg kunne huske fra de andre år, at jeg først begynder at mærke varmen i dem omkring de 4 km. Det var helt det samme i år! Da vi nåede 4 km. - så kunne jeg mærke, at jeg havde alle 10 tæer og det passede - som de andre år - lige med at det lange lige stykke vej begynder, hvor man bare skal give den gas... Og her er det at kunne mærke sine tæer en vigtig detalje!
Mine sædvanlige konkurrenter deltog ikke i dette løb - så der var ikke så mange damer med i feltet foran jeg - kun Amanda Grønning - som jeg ikke ser skyggen af efter den første kilometer, da hun ligger for langt fremme... Jeg udså mig derfor en lille gruppe gutter, der lå og skiftevis løb forbi hinanden gennem hele løbet - og så forsøgte jeg at holde mig til dem uden at de fik øget afstanden.

Det gik efter planen - og jeg havde ingen problemer med hverken ben eller luft, så jeg var godt tilfreds med at komme i mål som nr. to efter Amanda - og også med min tid - på 29.24 - der ligger på samme niveau som de sidste to år... SÅ det ser ud som om der er potentiale for forbedringer i et år, hvor jeg har besluttet mig for at satse på de korte løb - og nøjes med et eller to marathon...

God start på sæsonen!
_